Debat

Dansk Blindesamfund: Uddannelsessystemet er ikke så åbent og tilgængeligt, som vi bryster os af

I Danmark har for få blinde og svagsynede en kompetencegivende uddannelse, fordi vi har et uddannelsessystem, der i stigende grad er utilgængeligt for mennesker med synshandicap. Og det lukker døre resten af livet, skriver Diana Stentoft. 

I Danmark er blinde og svagsynede bagud, når det handler om kompetencegivende uddannelser, skriver Diana Stentoft. 
I Danmark er blinde og svagsynede bagud, når det handler om kompetencegivende uddannelser, skriver Diana Stentoft. Foto: Dansk Blindesamfund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark kan enhver få en uddannelse. Det er en af de ting, vi ranker ryggen af, når vi møder folk fra andre lande, hvor den slags er forbeholdt de heldige.

For herhjemme er det ikke din baggrund, din pengepung eller noget som helst andet end din flid og dygtighed, der afgør, om du kan få lige nøjagtig den uddannelse, du drømmer om. Eller hvad?

Det forholder sig desværre ikke helt sådan. For mange blinde og svagsynede kommer nemlig aldrig på det tog, en kompetencegivende uddannelse kan virke som.

Vi har lige nu et uddannelsessystem, der ikke er tilstrækkeligt tilgængeligt for mennesker med synshandicap

Diana Stentoft
Næstformand, Dansk Blindesamfund

Således har hele 47 procent af vores medlemmer i alderen 30-34 år kun grundskolen som højst gennemførte uddannelse. For befolkningen som helhed er det 15 procent.

Det tegner et tydeligt billede: I Danmark er blinde og svagsynede bagud, når det handler om kompetencegivende uddannelser.

Det betyder blandt andet, at mange døre vil være lukkede for os, som i forvejen oplever mange barrierer i hverdagen.

Men vores erfaringer peger på, at vi som blinde og svagsynede faktisk kan gennemføre mange typer af uddannelser, hvis der bliver taget højde for vores behov. Det bør vi se perspektiverne i.

Aktivt valgt fra

En uddannelse åbner op for muligheder, og i et land hvor vi bryster os af, at de muligheder tilhører alle, bør det også gælde os.

I dag er 43.000 unge hverken tilknyttet uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, og heraf har cirka halvdelen et handicap.

Nogle af dem er blinde eller svagsynede. Men vi har lige nu et uddannelsessystem, der ikke er tilstrækkeligt tilgængeligt for mennesker med synshandicap. Det er der talrige eksempler på.

Læs også

I 2022 blev Tilgængelighedsloven vedtaget af et næsten enigt folketing.

Den har til sigte at gøre produkter og tjenester fra danske virksomheder tilgængelige for mennesker med handicap og gælder alt fra mobiltelefoner til e-bøger.

Det er et godt og retfærdigt sigte, der kommer til at gøre livet så meget lettere og bedre for mange mennesker. Men – der er et stort men.

Digitale læremidler undtaget Tilgængelighedsloven

Digitale læremidler er undtaget fra Tilgængelighedsloven. Det blandt andet til trods for, at Børne- og Undervisningsministeriet er klare i mælet om, at Folkeskolen skal tilgodese alle børns trivsel og læring samt det faktum, at digitale læringsplatforme i dag fylder mere og mere på langt de fleste uddannelsesinstitutioner.

Når snart sagt alle andre produkter er omfattet af Tilgængelighedsloven, er der altså taget et aktivt valg i ikke at gøre disse ting tilgængelige.

Hvis vi ikke får lavet om på det, vil det betyde, at endnu færre synshandicappede får en kompetencegivende uddannelse.

Der bør derfor stilles lovgivningsmæssige krav om, at undervisningsmaterialer skal kunne benyttes af alle. Det er der brug for både i fremtiden, men også lige nu.

Digitaliseringen og manglende tilgængelighed er en stor del af problemet

Diana Stentoft
Næstformand, Dansk Blindesamfund

Ifølge en intern undersøgelse har næsten 70 procent af blinde og svagsynede under uddannelse løbende problemer med tilgængeligheden, og mere end hver tredje oplever at have denne type problemer ofte eller altid.

Digitaliseringen og manglende tilgængelighed er en stor del af problemet.

Herudover er der mange, der slet og ret ikke har eller får mulighed for at udvikle de evner, der er nødvendige for overhovedet at være på en uddannelse – for eksempel at blive dygtige til punktskrift, til at bruge forstørrelse eller en skærmlæser, og så videre.

En tredje væsentlig udfordring er den mangelfulde vejledning man får undervejs om brugbare hjælpemidler.

COWI slog i 2021 fast, at den samfundsøkonomiske gevinst er over 12 milliarder kroner, hvis man formår at løfte 10 procent af mennesker med handicap et enkelt uddannelsesniveau op.

Det er altså sundt for økonomien, men det er også noget, der kan mærkes på livskvaliteten. Både at kunne følge sine drømme, men også følelsen af, at der er plads til en. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00