I 2022 blev Tilgængelighedsloven vedtaget af et næsten enigt folketing.

Den har til sigte at gøre produkter og tjenester fra danske virksomheder tilgængelige for mennesker med handicap og gælder alt fra mobiltelefoner til e-bøger.

Det er et godt og retfærdigt sigte, der kommer til at gøre livet så meget lettere og bedre for mange mennesker. Men – der er et stort men.

Digitale læremidler undtaget Tilgængelighedsloven

Digitale læremidler er undtaget fra Tilgængelighedsloven. Det blandt andet til trods for, at Børne- og Undervisningsministeriet er klare i mælet om, at Folkeskolen skal tilgodese alle børns trivsel og læring samt det faktum, at digitale læringsplatforme i dag fylder mere og mere på langt de fleste uddannelsesinstitutioner.

Når snart sagt alle andre produkter er omfattet af Tilgængelighedsloven, er der altså taget et aktivt valg i ikke at gøre disse ting tilgængelige.

Hvis vi ikke får lavet om på det, vil det betyde, at endnu færre synshandicappede får en kompetencegivende uddannelse.

Der bør derfor stilles lovgivningsmæssige krav om, at undervisningsmaterialer skal kunne benyttes af alle. Det er der brug for både i fremtiden, men også lige nu.

Digitaliseringen og manglende tilgængelighed er en stor del af problemet

Diana Stentoft
Næstformand, Dansk Blindesamfund

Ifølge en intern undersøgelse har næsten 70 procent af blinde og svagsynede under uddannelse løbende problemer med tilgængeligheden, og mere end hver tredje oplever at have denne type problemer ofte eller altid.

Digitaliseringen og manglende tilgængelighed er en stor del af problemet.

Herudover er der mange, der slet og ret ikke har eller får mulighed for at udvikle de evner, der er nødvendige for overhovedet at være på en uddannelse – for eksempel at blive dygtige til punktskrift, til at bruge forstørrelse eller en skærmlæser, og så videre.

En tredje væsentlig udfordring er den mangelfulde vejledning man får undervejs om brugbare hjælpemidler.

COWI slog i 2021 fast, at den samfundsøkonomiske gevinst er over 12 milliarder kroner, hvis man formår at løfte 10 procent af mennesker med handicap et enkelt uddannelsesniveau op.

Det er altså sundt for økonomien, men det er også noget, der kan mærkes på livskvaliteten. Både at kunne følge sine drømme, men også følelsen af, at der er plads til en.