1) Antal boliger, der har været uden folkeregistertilmelding i mere end
syv uger, er i april 2024 ca. 3.500.
Tallet er udtryk for boliger, der har stået tomme i mere end 6 uger.
Dermed er det boliger, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen kan oprette sager om manglende overholdelse af kravet om helårsbeboelse og sagsbehandle disse.
Antallet af tomme boliger er dynamisk og afhænger bl.a. af hvor
mange ibrugtagningstilladelser der udstedes, samt antallet af boliger til salg. Over tid har tallet været omkring 3.500.
Antallet påvirkes af forskellige faktorer som antallet af udstedte
ibrugtagningstilladeler, samt antal boliger til salg, byggeaktivitet
(herunder om det er svært at finde håndværkere til at udføre byggearbejde) og den økonomiske udvikling generelt.

2) Efter reglerne i lov om boligforhold må en bolig ikke stå tom i mere end
seks uger, uden at ejer anmelder boligen ledig til kommunen. Indsatsen
for at finde tomme boliger er derfor målrettet boliger, hvor ledigheden
er over syv uger.
Teknik- og Miljøforvaltningen fører systematisk kontrol med boliger,
hvor der er eller har været tilmeldt beboere i Folkeregisteret. Der føres også kontrol med boliger, som anmeldes for ikke at følge reglerne om
helårsanvendelse.
Folkeregisteret registrerer ikke tomme boliger.
Den systematiske kontrol sker på baggrund af en samkøring af data fra
Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og CPR. Herved findes boliger, der
har været uden folkeregistertilmelding i mere end syv uger. Uanset om
der er tale om en bolig fundet ved den systematiske kontrol eller en anmeldelse, vil forvaltningen kontakte boligejer med henblik på at få anvendelsen oplyst og samtidig indskærpe, at anvendelsen af boligen skal
følge reglerne om helårsanvendelse. Forvaltningen følger op på henvendelsen, indtil der er modtaget fyldestgørende svar fra ejer og konstateret en folkeregistertilmelding på adressen.

3) Når Teknik- og Miljøforvaltningen konstaterer, at boligen er uden
folkeregistertilmelding, eller ikke bliver benyttet til helårsbeboelse,
kontakter forvaltningen ejer, administrator eller lejer for at få sagen
yderligere oplyst og vejlede om opfyldelse af bopælspligten.
Der kan være en god grund til, at boligen står tom, fx boligen er under salg, eller boligen er under omfattende renovering og derfor i
en periode ikke er beboelig. I sådanne tilfælde er der med loven givet mulighed for, at forvaltningen kan sætte en rimelig frist til opfyldelse af bopælspligten.
Hvis der ikke bliver svaret på forvaltningens henvendelse, har forvaltningen ret til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om
en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode og til at
opsøge den udvalgte husstand.
Forvaltningen har ingen praksis for at tage på tilsyn i boligreguleringssager, men tidligere har politiet på anmodning efterforsket
mistanke om brud på bopælspligten. Med politiets involvering – om
end blot på efterforskningsstadiet – er mange sager om bopælspligt
gennem tiden blevet afsluttet med opfyldelse af bopælspligten.
Hvis der i sagen er oplysninger om, at boligen er i en så dårlig stand,
at boligen reelt er ubeboelig, bistår Boligkommissionen på anmodning med besigtigelse og vurdering af boligens stand. Forvaltningen har ikke med loven ret til at pålægge ejer at oplyse sagen yderligere.

4) Folkeregister og Kontrol i Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager
kommunens opgave med adresseregistrering i CPR efter CPR-loven. Loven pålægger kommunen en forebyggende og efterfølgende
kontrol med adresseregistrering i CPR.
Hvis kommunen får en formodning om, at en person er registreret
på en adresse, hvor vedkommende ikke bor, vil kommunen undersøge forholdene. I mange tilfælde vil en undersøgelse af en persons
adresseregistrering i CPR blive indledt med afsæt i en anmeldelse
fra en anden privat person. Dette kan fx være en anden beboer i
ejendommen, der indgiver en anmeldelse om systematisk korttidsudlejning.
Derudover registrer kommunen ikke en anmeldt flytning i CPR, hvis
der på anmeldelsestidspunktet er tvivl om, hvorvidt personen bor
der. Kommunen vil i sådanne tilfælde undersøge forholdene inden
en eventuel ændring registreres i CPR.
Kommunen kan træffe afgørelse om at afvise en flytteanmeldelse eller om tvangsmæssigt at ændre en persons adresse i CPR.

5) Ved undersøgelsen af en sag kan kommunen blandt andet indhente
oplysninger fra ejer eller lejer af boligen, fra forsyningsselskaber og
et eventuelt boligselskab. Kommunen kan også bruge relevante oplysninger fra andre sager i kommunen, fx oplysninger modtaget i en
kontanthjælpssag i Beskæftigelsesforvaltningen.
Kommunen har også mulighed for at indhente relevante oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Fx vil kommunen kunne indhente oplysninger om eventuelle lejeindtægter indberettet for en
person af Airbnb til Skattestyrelsen.

6) Teknik- og Miljøforvaltningen har ret til at indhente oplysninger fra
forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode, hvis der er konkret mistanke om, at bopælspligten
ikke overholdes. Forsyningsoplysninger kan vise om der er forbrug i
boligen og dermed om boligen bruges, men kan ikke vise hvem der
står for forbruget. Korttidsudlejning ved hotellignende virksomhed hører under Sommerhusloven, der administreres af staten (via Plan- og Landdistriktsstyrelsen). Håndhævelse af sommerhusloven bliver ikke håndhævet af kommunen.