Emil Sloth Andersen
Svar til 

Kan forvaltningen give en status på, hvilke skoler, der har indført senere mødetider, og eventuelt hvornår det er sket?

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2024 - 6767

Kan forvaltningen give en status på, hvilke skoler, der har indført senere
mødetider, og eventuelt hvornår det er sket?

Motivation
Efter drøftelsen om senere mødetider i børne- og ungdomsudvalget
besluttede budgetkredsen bag budget2024 at lave en fælles
opfordring i budgetteksten til skolerne om, at de med fordel kunne
eksperimentere med at indføre senere mødetider. Det bakker
Alternativet varmt op om. Jeg kunne godt tænke mig at se en oversigt
over, hvor mange skoler der faktisk nu er gået i gang med at indføre
senere mødetider pr. start-april 2024.

Svar fra torsdag den 18. april 2024

Forvaltningen indsamler ikke systematisk data om skolernes mødetider
og har derfor ikke en samlet opgørelse over, hvilke skoler der har indført
senere mødetider, eller hvornår det eventuelt er sket.
Forvaltningen er bekendt med, at skolerne oplistet i tabellen nedenfor i
forskellig grad eksperimenterer med senere mødetider og forskudte
skoledage. Tabellen viser, hvilke skoler, der er tale om, hvilke årgange,
der er omfattet af ændret mødetid, samt i hvilken periode ordningen
løber. Tabellen er ikke udtømmende, da der formentlig er skoler, der
eksperimenterer med senere mødetid, som forvaltningen ikke er
bekendt med.

Tabellen kan ses på kk.dk.

0:000:00