Konstant tvivl

I målingen gennemført i sidste uge af april for Altinget og DR er det 32 procent, der melder, at de er i tvivl om, hvem de skal stemme på.

Hertil skal lægges seks procent af danskerne, som ikke har tænkt sig at stemme. Dertil kommer to procent, der vil stemme blankt, knap to procent, der ikke vil ud med, hvad de har tænkte sig at gøre på valgdagen, mens den resterende ene procent enten ikke har stemmeret eller vil stemme på andre partier end de 11, der er på stemmelisten.

Lektor Ditte Shamshiri-Petersen forsker i netop tvivlende vælgere ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet. Hun konstaterer, at det efterhånden er blevet reglen frem for undtagelsen, at folk sætter spørgsmålstegn ved deres politiske tilhørsforhold.

”Tvivl er blevet en konstant hos vælgerne. Så man kan ikke tale om, at man enten er i tvivl eller ikke er. Man skal nok nærmere se det, som at tvivlen kan være mere eller mindre stærk,” siger hun og påpeger, at det med stor sandsynlighed også gælder mange af dem, der i målingen har valgt politisk ståsted.  

Hun mener, at det hører sammen med, at færre føler sig knyttet til et bestemt parti, i takt med at flere af partierne er blevet brudt op, og det politiske billede er blevet mere broget i løbet af de seneste år.

”Der er kommet flere partier, og politikerne skifter selv rundt. Den enorme ustabilitet gør det bestemt ikke nemmere for vælgerne at orientere sig. Og fra et vælgerperspektiv er mange blevet politisk hjemløse. De har ikke længere en fast base,” siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Hvad med valgdeltagelsen?

Det hjælper formodentlig ikke, at dette er et EU-valg, fordi det kan føles lidt fjernt for nogle, vurderer hun.

”Jeg tror, der vil være flere, hvor tvivlen ikke bare er drevet af, at de har vanskeligt ved at beslutte sig mellem alternativerne, men hvor det også for mange handler om, at de føler, de ikke ved tilstrækkeligt,” siger hun.

”Det interessante bliver, hvad den her tvivl betyder. Vi så ved folketingsvalget (i 2022, red.), at der var en lille nedgang i valgdeltagelsen, men også en stigning i antallet af blanke stemmer. Så spørgsmålet er her, om den tvivl betyder, at der er færre, der går ned og stemmer,” siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Epionion-direktør Christian Fischer Vestergaard mener ikke, at det tegner lyst.

”Jeg tror, det giver en lavere valgdeltagelse. For det kan godt være, at folk også tidligere har været i tvivl. Men kombinationen af tvivl og så det, at partitilhørsforholdet generelt er i opbrud, betyder, at der måske ikke er så mange, der bare går ned i boksen og stemmer som Venstre-vælger eller som socialdemokrat, fordi det har de altid været. Det tror jeg vil betyde, at der er færre, som ender med at komme ned at stemme,” siger han.

Meget at vinde i valgkampen

Professor på Statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager regner også med, at der vil være en nedgang i stemmedeltagelse, når danskerne går til valg i juni.

Men det baserer han mest på, at der ved seneste europaparlamentsvalg også var en kampagne i gang forud for folketingsvalget, der fandt sted næsten samtidig i 2019. Det var med til at trække engagementet i EU-valget op, påpeger han.

Det kan også være en forklaring på, at flere var afklaret på dette tidspunkt i valgkampen, end det er tilfældet nu.

Statskundskabsprofessoren minder også om, at kampagnen slet ikke er kommet ordentligt i gang endnu. Der er ikke hængt valgplakater i lygtepælene, og mange vælgere er slet ikke sporet ind på debatten.

”Kandidatfeltet er heller ikke så kendt samlet set, som det har været tidligere. Det kan også være en faktor, der gør folk mere i tvivl,” pointerer han.

Den gode nyhed for partierne er, at det betyder, at der stadig er alt at spille for, når så mange vælgere stadig ikke er sikre på deres kryds.

”Vi ved jo ikke, hvad de kan finde på. Og vi må regne med, at nogle af dem er lidt mere omskiftelige.”

”Så på den måde er der godt nyt for partierne, der skal ud i kampagne. Der er mange, de potentielt kan overtale,” siger professor Rune Stubager.