Selvom Dansk Sygeplejeråd for fjerde gang har udvidet strejkeudtaget i konflikten om højere lønninger, er situationen endnu ikke på et niveau, hvor strejken har kritiske konsekvenser for sundhedsvæsenet. 

Sådan lyder vurderingen fra Jakob Kjellberg, der er professor og sundhedsøkonom ved Vive. 

"Indtil nu er det ikke de helt vilde og voldsomme ting, der er sket. Det er selvfølgelig altid frustrerende for den enkelte patient, men patientrettighederne gælder stadig. Derfor er det ikke så kritisk for de fleste," siger han og fortsætter:

"Samtidig er det vigtigt at huske på, at strejken på for eksempel fertilitetsområdet ikke er trådt i kraft endnu. Den del af strejken er kun varslet. Derfor ser vi heller ikke konsekvenserne og presset manifestere sig lige med det samme," forklarer han.

Fredelig konflikt mangler gennemslagskraft
Ved det seneste strejkeudtag har Dansk Sygeplejeråd udtaget 315 sygeplejersker, der alle primært kommer fra visitationsafdelinger eller hjemmesygeplejen med ansvar for overgangene fra sygehus til kommune. De slutter sig 31. august til de cirka 5.885 sygeplejersker, der allerede er udtaget til strejken.

Nogle patienter kan risikere at ende på sygehusgangene, og det er noget, politikerne ikke bryder sig om. På den måde er det et forsøg på at geare op og skabe et større pres på trykkummerne.

Jakob Kjellberg
Professor og sundhedsøkonom, Vive

Ifølge Jakob Kjellberg er det en måde at lægge pres på Christiansborg, hvor mange partier indtil videre har været forsigtige med at blande sig i konflikten.

"Når man udtager dem, der sikrer overgangen fra sygehus til kommune, kan det blive sværere at udskrive patienter. Det betyder, at nogle patienter kan risikere at ende på sygehusgangene, og det er noget, politikerne ikke bryder sig om. På den måde er det et forsøg på at geare op og skabe et større pres på trykkummerne," siger han.

Han understreger imidlertid, at konsekvenserne af strejkeudtaget skal ramme med en vis styrke, hvis det skal lokke politikerne ud af buskene.