”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af dagpengemodtagere, som har en ledighedsperiode på mere end 12 måneder, og hvor stor en andel af a-kassernes udgifter til dagpenge og beskæftigelsesindsats, som knytter sig til de medlemmer, som ender med at være ledige i mere end 12 måneder?” Svar:

I 2023 har 238.400 1 unikke personer forbrugt af deres dagpengeret, herunder dimittender i dagpengesystemet. Blandt disse har 21.400 dagpengemodtagere i løbet af 2023 haft en ledighedsperiode på mere end 12 måneder, svarende til 9 pct., jf. tabel 1.

I 2023 udgjorde de offentlige forsørgelsesudgifter til dagpengemodtagere med en ledighedsperiode på mere end 12 måneder ca. 20 pct. af udgifterne til dagpenge, jf. tabel 1.

Dagpengemodtagere med mere end 12 måneders ledighed har en længere varighed på dagpenge og udgør derfor også en større andel af de samlede udgifter til dagpenge.

1 Opgørelsen indeholder også personer på løntilskud. Disse personer forbruger fortsat af deres dagpengeperiode, men har ikke udbetalinger af dagpenge i perioden.

De kommunale udgifter til aktiv indsats registreres ikke på dagpengeledighed, men for målgruppen under ét. Det skyldes bl.a., at registrering herfra pålægger kommunerne administrative byrder. Det er derfor ikke muligt at opgøre udgifterne til beskæftigelsesindsatsen særskilt efter dagpengeledighed.

I stedet kan antallet af samtaler og aktive tilbud fordelt på dagpengemodtagernes ledighed opgøres.

Tabel 2 viser alle job- og fællessamtaler givet til dagpengemodtagere i 2023, fordelt på den lediges anciennitet på dagpenge. Ud af alle job- og fællessamtaler givet til dagpengemodtagere er 8 pct. givet til dagpengemodtagere med mere end 12 måneders dagpengeanciennitet.

Tabel 3 viser alle aktive tilbud givet til dagpengemodtagere i 2023, fordelt på den lediges anciennitet på dagpenge. Ud af alle tilbud givet til dagpengemodtagere, er 14 pct. af tilbuddene givet til dagpengemodtagere med mere end 12 måneders dagpengeanciennitet.