Ny Øresundsaftale skal gøre livet lettere for pendlere
Regeringen vil med ny Øresundsaftale mellem Danmark og Sverige gøre det lettere at pendle på tværs af Øresund.
Sigurd Lilmose Bech
RedaktionsassistentDe 19.000 mennesker, der årligt pendler over Øresund, har nu udsigt til at blive mange flere.
Den svenske og danske regering er nemlig blevet enige om at revidere og forenkle den fælles Øresundsaftale om blandt andet beskatning af danske og svenske pendlere.
Målet er at gøre det nemmere at arbejde på tværs af Øresund.