Denne klummeskribent blev også dybt berørt, da han et år forinden havde besøgt Hirtshals redningsstation og været sammen med alle redningsmændene en halv dag, hvor de med begejstring havde fortalt om deres nye flotte ”synkefri” redningsfartøj.

Derfor kan der være behov for, at vi kigger redningsvæsenet efter i sømmene.

Hans Otto Kristensen
Konsulent, HOK Marineconsult

Det blev meget vigtigt efterfølgende at få fastlagt alle detalje om redningsbådens tekniske formåen – herunder ikke mindst dens aktuelle stabilitetsforhold, herunder fremskaffelse af den tekniske dokumentation, der kunne vise, om skibet var stabilt nok. Hvilket det viste sig, at det ikke var.

Hele tre kommissionsundersøgelser blev de følgende år nedsat og konkluderede blandt andet, at skibet ikke havde den forventede positive stabilitet, der i tilfælde af en kæntring hurtigt ville bringe skibet på ret køl.

Det viste sig, at selv med intakt styrehus uden vandindtrængning var skibet ustabilt ved voldsomme krængninger, og at det var hovedårsagen til redningsbådens fatale skæbne.

I årene der fulgte blev udviklingen af nye og langt mere sikre redningsfartøjer påbegyndt, hvor blandt andet en stor mængde modelforsøg blev udført for at simulere de forventede barske sejladsforhold, et sådant skib ville blive udsat for.

Jeg var selv dybt involveret i dette arbejde og endte med at have ansvaret for projektets omfattende stabilitetsberegninger og efterfølgende fuldskala påvisning af, at stabiliteten var helt i orden.

Dette skete i 1989 efter fem års udviklings- og konstruktionsarbejde.

De redningsbåde, man nu stod klar med, blev ved flere internationale konferencer af udenlandske eksperter betegnet som skibe, der opfylder verdens skrappeste stabilitetskrav.

Det viser, hvor voldsom indflydelse RF2-ulykken endte med at få på de nye redningsfartøjer.

Et skibs statistiske levetid er omtrent 30 år, og set i det lys må det siges, at ”sidste salgsdato” nu er overskredet for de redningsbåde, der blev konstrueret efter ulykken.

Derfor kan der være behov for, at vi kigger redningsvæsenet efter i sømmene for at vurdere, om alt nu er i orden, eller om der er forhold, vi skal kigge nærmere på for ikke at havne i samme situation, som var tilfældet med RF2.

Et af de problematiske områder er de nuværende skibes nedslidte fremdrivmaskineri, der desværre oftere og oftere går i stykker i daglig drift.

For en skibskonstruktør, som jeg selv er, er det reelt umuligt at udstede 100 procent sikre garantier for hvilke ulykker, der fremadrettet vil kunne opstå.

Hans Otto Kristensen
Konsulent, HOK Marineconsult

Dette kan blive kritisk, hvis man befinder sig i en redningssituation, hvor man skal kunne manøvrere sikkert og samtidig have garanti for, at man kan komme sikkert i havn efter en redningsaktion.

Af den grund er det meget vigtigt, at nyt materiel snarest tilvejebringes, så redningsfolkene ikke udsættes for konstant fare for havari under deres tjeneste med de gamle og nedslidte redningsbåde.

Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har heldigvis igangsat en udbudsproces på nye skibe, som desværre af flere omgange har været udført med en række fejl.

Derfor er det først nu lykkedes at få et tilbud, der er helt konditionsmæssigt korrekt, og som gør, at FMI nu kan indgå bygge- og udviklingskontrakt med en leverandør, der kommer til at stå for bygningen og udviklingen af nye fartøjer i et såkaldt innovationspartnerskab.

Det er således på høje tid, at udviklingen og konstruktionen af nye fartøjer påbegyndes, da redningsmændene nu står med et akut behov for nyt og sikkert materiel.

Disse mennesker udfører et prisværdigt og nødvendigt arbejde i nogle af de vanskeligste situationer, som søfarende kan komme ud for, og som tragedien i Hirtshals i 1981 med al tydelighed minder os om og som beskrives meget indlevende i den omtalte spillefilm.

Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at de nuværende redningsbåde som tidligere nævnt er langt mere sikre og gennemprøvede end RF2, så risikoen for et så tragisk udfald er i dag langt mindre.

Men for en skibskonstruktør, som jeg selv er, er det reelt umuligt at udstede 100 procent sikre garantier for hvilke ulykker, der fremadrettet vil kunne opstå – endsige hvad udfaldet af disse ulykker vil blive. I værste fald vil man kunne havne i en lige så kritisk situation, som RF2 endte med at være i.

Christian Andersens film ”Synkefri” skildrer dramatisk og meget realistisk, den sorgproces som mange mennesker i Hirtshals måtte igennem efter forliset.

Processen har taget lang tid, og der er helt sikkert personer, der i dag stadig er mærket af denne alvorlige ulykke. Alene af den grund skal vi tage hensyn til den situation, vi befinder os i efter 42 år, så redningsvæsenet får fuld opbakning og støtte til snarest at få udviklet nye, sikre og tidssvarende redningsbåde.

Det skylder vi redningsmændene.