Ny kirkeminister vil ikke pådutte folkekirken en masse ting - men kommer til at sætte kirkens arbejdsmiljø i højsædet

Louise Schack Elholm lægger - trods en hård start som kirkeminister med kritik fra mange kirkeaktører - vægt på, at hun i sit arbejde som minister vil lytte, inden hun beslutter. Hun vil ikke svare på, om hun mener det samme som minister, som hun gjorde som ordfører, i forhold til en kontroversiel rettighed til menighedsrådene.

Louise Schack Elholm vil ikke være en minister, der bestemmer "oppefra og ned", da hun vil inddrage folkekirken i sine beslutninger. Netop manglende inddragelse har dog været et kritikpunkt i sagen om afskaffelsen af store bededag.
Louise Schack Elholm vil ikke være en minister, der bestemmer "oppefra og ned", da hun vil inddrage folkekirken i sine beslutninger. Netop manglende inddragelse har dog været et kritikpunkt i sagen om afskaffelsen af store bededag.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Peter Ingemann Nielsen

Der er mange måder, man kunne ønske sig at starte på som ny minister. Louise Schack Elholms måde er næppe en af dem.

"Jeg havde nok forestillet mig starten på en anden måde, da jeg drømte om at blive kirkeminister. Men jeg tager det, som det kommer, og jeg forsøger at løse det bedst muligt," siger hun og understreger, at hun er glad for at være blevet kirkeminister.

Den nye kirkeminister fra Venstre har skullet bruge en væsentlig del af sin første ministertid på at forsvare regeringens beslutning om at afskaffe store bededag.

Forskellige kirkelige aktører – herunder særligt biskopperne – har kritiseret hende og regeringen skarpt. Og hun har ikke været bleg for at svare igen.

Hun understreger dog over for Altinget, at hun, når hun en dag ikke længere er kirkeminister, ønsker at blive husket som en minister, der har haft dialog i højsædet.

"Jeg håber, at man vil huske mig som en, der har forsøgt at lytte til folkekirken. Og tage nogle af de udfordringer, som folkekirken har, alvorligt," siger hun og pointerer:

"Det er ikke min plan at pådutte folkekirken en masse ting."

Louise Schack Elholm
  • 45 år.
  • Fra Sorø.
  • Gift med folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V).
  • Medlem af Folketinget siden 2007.
  • Dette er hendes første ministerpost.
  • I forgangne valgperiode bestred hun posterne som skatteordfører og kirkeordfører.
  • Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 2006.
     

Et område, som Louise Schack Elholm dog gerne vil italesætte, er arbejdsmiljø i folkekirken. Hun fortæller, at arbejdsmiljø vil være et "fokuspunkt" i hendes ministertid. I første omgang vil hun dog afvente et arbejde, som Ane Halsboe-Jørgensen satte i gang om forbedringer af arbejdsmiljøet.

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00